English (en-US)

Name

Simon Rosenbaum

Biography

Danish (da-DK)

Name

Simon Rosenbaum

Biography

Simon Rosenbaum (født 17. marts 1926 i København, død 19. juli 2015) var en dansk musiker, skuespiller og tekstforfatter.

Simon Rosenbaum, skuespiller, pianist og entertainer, var - som den yngste af seks børn - søn af en jødisk skræddermester. Familien, der stammede fra Polen kom til Danmark i 1912, men måtte under Anden Verdenskrig flygte til Sverige. Under besættelsen var Simon Rosenbaum forretningsmand i Sverige. Efter krigen kom han på købmandsskole og læste til translatør i engelsk. Han begyndte som amatør i Handels- og Kontoristforeningens revyer. I 1952 startede han entertainervirksomhed og fik engagementer bl.a. i Sverige, Israel, Grønland, ligesom han blev Danmarks Turistforenings underholdnings-repræsentant i England, Sverige og USA. Som selvlært uden nogen skuespilleruddannelse blev det musikalske og showmæssige virke baseret på praktisk erfaring kombineret med studierejser. Gennem 1950erne medvirkede han i turnérende revyer og ernærede sig ved at spille på restauranter og barer. Han havde solistoptrædender i mange af landets varietélokaler, engagementer i Dancing Cabaret Mon Coeur hos Kate Rosen og Fritz Ruzicka og cabaret-gæstespil i Stockholm, bl.a. hos Lulu Ziegler. Fra 1957 forsøgte han sig som egen kabaretleder bl.a. i Hyggepejsen, Kakadu Bar's stueetage (sammen med den norske skuespillerinde Jeanita Melin) og i natværtshuset Club de Paris. Den 1. marts 1960 etablerede Simon Rosenbaum sin egen musiCabaret i restaurant Ny Rosenborg på Jarmers Plads i København og var her kabaretleder indtil 1969. I 1968 debuterede han som teaterskuespiller på Odense Teater som frugthandler Schultz i musicalen "Cabaret". Desuden spillede han bl.a. rollen som Dr. Einstein i "Arsenik og gamle kniplinger" på Det ny Apollo Teater. Som skuespiller, pianist og visesanger lavede han cabaret, shows, revy og teater bl.a. i Rottefælden i Svendborg, Søpavillonen i København, Sommersjov i Gilleleje og var i de seneste år aktuel med diverse shows på Revymuseet på Frederiksberg. Som solist gjorde han sig først og fremmest bemærket med en finurlig og krøllet blanding af vovede viser, skægge tosserier og poetiske tankestreger. I 1971 påtog han sig opgaven som leder af Helsingør Revyen, der fik titlen "Vi bygger en bro over sundet" og i årene fra 1974 til 1982 var han fast leder af sommerrevyen i Tivoli Friheden i Århus. Samtidig fik han tid til at skrive, komponere og instruere revy på Mogenstrup Kro. Det blev kun til ganske få spillefilm i hans lange karriere, heriblandt "Jeg - en marki" fra 1967, "Tjærehandleren" fra 1971 og "Mig og Mafiaen" fra 1973. På TV medvirkede Simon Rosenbaum bl.a. i tv-serien "Livsens ondskab", ligesom han havde adskillige TV-shows i Skandinavien og i England. Simon Rosenbaum var i 17 år formand for Dansk Solist-Forbund og var ambassadør for Parkinsonforeningen, fordi hans kone Herdis Rosenbaum, født Feder (24-10-1927 - 05-05-2016), blev ramt af sygdommen. I 1999 blev han hædret med en Dirch-statuette som "Årets revyforfatter" og i 2008 fik han Revykunstnernes Ærespris. Han er far til skuespillerinderne Pia Rosenbaum og Ina-Miriam Rosenbaum.

Can't find a movie or TV show? Login to create it.

Global

s focus the search bar
p open profile menu
esc close an open window
? open keyboard shortcut window

On media pages

b go back (or to parent when applicable)
e go to edit page

On TV season pages

(right arrow) go to next season
(left arrow) go to previous season

On TV episode pages

(right arrow) go to next episode
(left arrow) go to previous episode

On all image pages

a open add image window

On all edit pages

t open translation selector
ctrl+ s submit form

On discussion pages

n create new discussion
w toggle watching status
p toggle public/private
c toggle close/open
a open activity
r reply to discussion
l go to last reply
ctrl+ enter submit your message
(right arrow) next page
(left arrow) previous page

Settings

Want to rate or add this item to a list?

Login