Danmark har tabt krigen til Preussen og Østrig. Der er mange faldne, og nederlaget er ydmygende for de overlevende soldater og landets regering. I den stemning fejrer J.C. og Laura deres sølvbryllup, som ender i raseri og tårer, da Carl fortæller om sine fremtidsplaner. J.C. gør, hvad han kan for at hindre, at Carl gennemfører sine egne planer - og da Carl forlover sig uden faderens vidende, kræver J.C., at han hæver forlovelsen igen.

J.C. er, med stor energi og veloplagthed, i gang med genopbygning og forbedring af bryggeriet efter branden. Men han savner Carl, som han stadig ikke vil tillade at komme hjem fra udlandet - først og fremmest på grund af Carls fortsatte kontakt med Emilie. Laura får ny selskabsdame, som dog hurtigt bliver meget mere interesseret i J.C. end i Laura. Og så tager J.C. igen en stor beslutning vedrørende bryggeriet - og Carls fremtid.

J.C. og Carl konkurrerer nu på alle områder. Selv om deres villaer ligger side om side, er der kun sparsom, høflig kontakt mellem de to bryggerhjem. Men Carl har et godt ægteskab med Ottilia, som er ham en stor støtte - også da J.C. virkelig strammer grebet og vil inddrage Carls bryggeri under sit eget. Da J.C. gør yderligere barske tiltag, forsøger Laura at få indflydelse - men koldfronten mellem far og søn er nu nærmest total.

Den gensidige fjendtlighed mellem J.C. og Carl cementeres, da J.C. trækker Carl gennem en ydmygende retssag. Carl tager grundigt hævn, da J.C. senere får problemer på bryggeriet. Mens styrkeprøven og bitterheden mellem de to raser videre, forsøger Ottilia at få Carl til at tilgive og forsones med sin far - og Laura appellerer til J.C. om at være farfar for sine tre børnebørn, som han slet ikke kender. Men J.C. er forstenet og tænker ikke mere i familiebaner.