Da J.C., sammen med den højgravide Laura og alle vennerne, overværer den pompøse kroning af Christian den 8., er han klar over, at enevældens tid snart er forbi. Kort efter føder Laura, som nu er fruen i Bryggergården, en søn. Han er så skrøbelig, at han dør efter kun 10 dage - hun tynges af sorg og skyldfølelse, mens J.C. kaster sig ud i arbejdet med bryggeriet, som - trods problemer ind imellem - går forrygende. J.C. kommer nu også i forbindelse med byens indflydelsesrige og politisk progressive kredse - og hans og Lauras forhold bedres betydeligt, da hun bliver gravid igen og føder ham endnu en søn. Men J.C. har i mellemtiden også fået en anden søn, hvis eksistens han må holde skjult

Lille Carl lever ikke helt op til J.C.'s store tanker om ham og hans fremtid - men J.C. presser Carl mest muligt med sin "man kan, hvad man vil"-filosofi. J.C.'s utilfredshed gælder også i høj grad Laura - ægteparret har ikke et harmonisk samliv. I øvrigt er J.C. kun sjældent hjemme - han bruger næsten al sin tid på bryggeriet, hvor han er i gang med en stor og nyskabende udvidelse. J.C. er blevet en mand med indflydelse, magt og penge.

Da Carl og hans eneste ven ikke længere må lege sammen, er Carl helt overladt til sig selv, og sin fantasi. J.C. bruger sine få ledige stunder til at indføre Carl i videnskaben og kunsten, men er generelt utilfreds med Carls præstationer. Laura, som er trist og ulykkelig, tager for en gangs skyld til genmæle overfor J.C. Krigen mod slesvig-holstenerne kræver sine ofre, også i bryggergården - og så bryder den store koleraepidemi ud i København.