
Anna Pihl (2006)
← Back to main
Per Löfberg as Tommy Bergström
Episodes 3
En dreng forsvinder, del 2
Jagten på Alexanders kidnappere fortsætter i Sverige, hvor de har skiftet til en lastbil. Anna skal samarbejde med den svenske forhandler Daniel, som hun kender fra sin uddannelse. De får lastbilen ledt ad nogle skovveje og det lykkedes dem at få kidnapperne til at stoppe ved en tankstation, men da indsatsstyrken forsøger at storme lastbilen, skyder kidnapperne en af betjentene og flygter til en lille hytte, hvor de barrikaderer sig.
Anna er tæt på at få forhandlet Alexander ud, men Daniel tør ikke tage nogen chancer og sender indsatsstyrken ind, som skyder og dræber den ene kidnapper, anholder to andre og befrier Alexander. Anna er dog noget fortørnet over, at Daniel giver signal til at skyde en mand, som hun er ved at forhandle til, men han fortæller hende om en lignende sag fra Tyskland, hvor kidnapperne skød barnet, da politiet rykkede ind - det kunne han bare ikke fortælle hende, fordi hun er forhandler. En forklaring, som Anna lidt modvilligt godtager.
Mikala forsøger at holde sin søn, Tobias, hjemme fra fest, men om aftenen stikker han og vennen, Claes, af og tager til fest. Pludselig bliver Mikala dog ringet fra skolen, der fortæller, at Tobias er kørt på hospitalet efter at have indtaget nogle farlige piller. Mikala er sikker på, at Jimmy har noget med det at gøre, så hun tager ud på skolen for at tale med ham. Med sin pistol truer hun ham til at fortælle, hvem hans chef er - Coco.
Read MoreHappy slapping
Da Anna og Daniel er på vej hjem en aften, bliver de overfaldet af 4 drenge, men Daniel går til den, og mens tre af dem flygter, ligger en, Sune, tilbage med en brækket næse. Han anmelder Daniel for vold, og efterforskningen peger i retning af, at Daniel gik langt over stregen.
Anna erkender, at Daniel forsøgte at træde en mobiltelefon med bevismateriale i stykker, og han optrådte meget voldeligt med en særlig kampteknik, hvilket giver anklageren klare beviser for, at han overtrådte sin ret til lovligt nødværge.
Imens kommer Samira på besøg hos Kim, der forgæves har forsøgt sig med madlavning. I stedet har han måtte nøjes med Sushi-take-away, som hverken han eller Samira i virkeligheden kan lide. Sin lidt kejtede anretning til trods, får han alligevel et kys af Samira.
Sagen mod Daniel er klar, men ved den sidste afhøring, har Daniel pludselig nye argumenter klar. Sune deltog i en voldelige demonstration i Malmø og sårede en af Daniels kollegaer. Daniel har en psykologs ord for, at han kan have pådraget sig post-traumatisk-stress-syndrom, som er kommet op i ham, da han genkendte Sune under overfaldet. Det kan begrunde hans voldelige handlinger som nødværge, og efterforskningslederen vil derfor undersøge sagen igen. Anna er dog ikke helt sikker på, at Daniel nu også taler helt sandt – og Daniel kan ikke overbevise hende.
Read MoreEn gang skyldig
En dreng er forsvundet fra sine forældre i Zoologisk Have, og man finder hans ene sko ved en vej udenfor haven. Forældrene skal skilles, og var oppe og skændes, da han forsvandt, men hans mormor, som han var fortrolig med, har ikke set ham, mens Kim og Karim ingen spor finder af ham i hendes kolonihavehus. Man frygter derfor, at der er sket en forbrydelse
Karim finder derimod ud af, at Kim og Samira er blevet kærester, hvilket han bliver meget skuffet over. Det skaber problemer mellem de to ellers faste makkere, men det lykkedes alligevel Samira, at få Karim til at acceptere forholdet.
En psykisk syg mand med pædofile tendenser bliver anholdt, men han nægter sig skyldig. Eva, der tidligere har haft en sag med manden, går meget hårdt til ham, og får ham til at tilstå, at han har dræbt drengen og smidt liget i havnen. Mens dykkere leder havnen igennem, får politiet dog et tip om, hvor drengen er, og de finder ham i mormorens kolonihavehus, hvor han havde gemt sig efter forældrenes skænderi.
Anklagemyndigheden har frafaldt tiltalen mod Daniel, og det vil han fejre, men Anna har haft travlt med sagen. Han bliver derfor meget oprørt, da han tager ud på stationen, hvor Anna, efter den lykkelige afslutning på sagen, sidder og drikker rødvin med Mik og Martin, som han i øvrigt tror, har noget kørende med hende. Han giver hende valget mellem at tage med ham eller slutte deres forhold, og Anna vælger det sidste.
Read More