
Anna Pihl (2006)
← Back to main
Signe Egholm Olsen as Louise Madsen
Episodes 2
Drenge, der elsker fodbold
Anna og Kim kører en fuld fodboldfan, Esben, hjem, men Anna er noget overrasket over hans voldelige holdning til sporten. Hun bliver dog endnu mere overrasket, da Esben starter i aktivering i Mikkels SFO. Martin fortæller hende, at Esben ikke kan være i SFO'en, hvis han er straffet, så Anna beder ham være ekstra opmærksom på Esben, der er kendt i hooligan-kredse.
Samtidig er der optræk til ballade forud for FCK - Brøndby kampen, hvilket Martin bliver involveret i, da to grupperinger mødes til slagsmål. Kort forinden har Martin været til læge og fået at vide, at han ikke kan holde til jobbet som betjent, og at han skal finde noget andet. Da han pludselig står i slagsmålet og trues med en kniv, trækker han sin pistol og skyder op i luften - Tilbage på stationen er han ikke helt sig selv og kommer ikke hjem til Anna om aftenen.
Næste morgen er Martin tilbage på stationen, hvor han debriefes, inden han tager af sted til kampen mellem FCK og Brøndby. Det samme gør Anna, Mikkel og hans far, der pludselig bliver involveret i et hooligan-opgør, som ender med at Esben bliver anholdt, hvilket inderst inde glæder Anna.
Read MoreUnder mistanke
Anna, Mikala, Kim og Karim skal ransage en lagerbygning, hvor de finder en stor mængde heroin, men pludselig forsvinder det. Rejseholdet får til opgave at efterforske sagen, og de fire betjente er mistænkte. Da Anna afhøres går det dog op for hende, at mistanken ikke er rettet mod dem alle fire, men kun mod Mikala - Rejseholdet vil have hende til at spionere på Mikala.
Kims kæreste, Louise, skal lave en række interviews på politistationen til sin opgave om kommunikation. Hun vil meget gerne interviewe Karim, men han er ikke meget for det - Til stationens julefrokost finder hun dog en mulighed for at være alene med ham, men det er ikke kun et interview, hun er ude efter. Samtidig har Anna modtaget blomster fra Daniel, og under julefrokosten skriver han til hende, og de aftaler at mødes på et hotelværelse i Skovshoved.
Anna er ikke meget for at skulle spionere på Mikala, men hun går alligevel med til at hjælpe Rejseholdet. De har mistanke om, at Mikala skjuler stoffet i bilen, så Anna låner den og kører den til en garage, hvor Rejseholdet undersøger den og finder stoffet, som de dog ligger tilbage igen for at finde ud af, hvad hun vil med det.
Read More